Dykning - et pædagogisk værktøj

Det er sidst i oktober måned, og vandet i Lillebælt er rimeligt klart på trods af en del strøm. Vi står klar i vandkanten og venter på et "ok" fra vores dykkerinstruktør, Finn. Han giver os tegn til at tjekke udstyret en sidste gang, hvorefter vi bevæger os ud i det 8 grader kolde vand. Man dykker altid sammen to og to, d.v.s. at man altid har en "body". Min body er Renè, en af drengene. Inden vi forsvinder ned i det grønne dyb, kigger jeg på Renè. Han virker rolig og fattet, - vi giver hinanden et "ok", og vi forsvinder fra overfladen.
Dette er det sidste og afsluttende dyk på kurset. Består vi det, kan vi kalde os "Open Water Divers". I de foregående måneder har vi været igennem diverse teorilektioner efterfulgt af prøver og eksamen, "sikre" dyk i svømmerhal og udfordrende havdyk på lavt vand (3-8 meter).

Finn guider os hen til en lodret skrænt. Med en blanding af is og sommerfugle i maven søger vi ud over skrænten ned mod de 18 meter, der er kravet for at bestå kurset. Jo længere vi kommer ned, jo mørkere bliver det, og da vi når de 18 meter tænder Finn sin dykkerlygte. Fisk, krabber, søstjerner, søplanter og et væld af farver åbenbarer sig for os. Blandingen af dette enorme billedgalleri og følelsen af at være vægtløs giver os nærmest en rusagtig tilstand. Renè sagde meget rammende, da vi kom op og havde bestået: " Hold kæft hvor er det stort!! " - og det var det i mere end en forstand.

Ud over at dykkerprojektet har været en kæmpe oplevelse for drengene og os (Kim Møller og undertegnet), har der også været en masse pædagogiske overvejelser og erfaringer forbundet med det. Et af vores mål var at give drengene en realistisk oplevelse af deres egne psykiske, fysiske og sociale kompetencer i et trygt og motiverende miljø. På den måde kunne vi give drengene mulighed for at overskride og dermed flytte nogle grænser. At overskride og flytte sine grænser er en stor sejr og rummer sin egen fascination. Drengenes glæde og stolthed over at have sat sig et mål og opfyldt det, - at være bedre end man selv havde troet og have opdaget noget nyt om sig selv, var ikke til at tage fejl af. Men også følelsen af at være ubetinget afhængig af hinanden når man dykker, har været krævende og lærerig for drengene, især fordi vi voksne har deltaget på lige fod. Nøgleordene i hele denne proces har været samarbejde, tillid og ansvar. Begreber der selvsagt fylder meget i vores daglige arbejde.

Forløbet har gjort os meget opmærksomme på begrebet succeskriterier. Succes er meget individuelt fra menneske til menneske. Succes er nødvendigvis ikke at man gennemfører et kursus. Succes kan også være at finde modet til at sige til og fra, og tage ansvaret for sit valg, hvilket en af drengene faktisk gjorde midt i forløbet. To voksne og tre ud af fire drenge fik dykkercertifikat.

En sidegevinst i forløbet var den teoretiske del af kurset, som krævede at man læste og forstod dykkerteorien. På den måde fik vi integreret nogle af skolefagene i projektet såsom læsning/stavning, matematik og fysik.

De pædagogiske muligheder i dykkerprojektet levede til fulde op til vores forventninger og drengenes selvværd og selvtillid har fået et skub i den rigtige retning.
Tak for tilliden - Tomas Elsby

" Den der vover noget, mister fodfæstet for en stund.
Den der intet vover, mister eksistensen. "
Søren Kierkegaard.