dk
uk
Til Fultons hjemmeside
Fultons Venner
Butikken

Pædagogik

På Futon tilstræber vi at møde vores elever, hvor de er. Med en fortærsket, men dog rigtig kliche: i øjenhøjde. Selvom vi ved, at ingen er ens, tilstræber vi at skabe en ligeværdighed og en personlig integritet. Vi ved, at den vigtigste personlige karakteregenskab ikke er lydighed, men ansvarlighed. Først og fremmest for eget liv, for derved kan man sidenhen påtage sig et større ansvar for andre end sig selv. Gennem den læring og de rammer vi skaber, ønsker vi at bibringe eleverne denne ansvarlighed for eget liv, samt tryghed, tillid, og dermed mod og overskud til at møde livets udfordringer.


Som ansvarlig voksen på Fulton optræder vi ansvarligt og tydeligt, ikke bare overfor vores elever, men også overfor hinanden - og fungerer derved som rollemodeller for de unge. Ligesom vi ved, at den bedste behandling man kan få, er at blive behandlet ordentligt. Den enkeltes muligheder møder vi på en anerkendende måde og giver dermed rum for, at vores elever, uden at miste deres egenart, kan finde sig en plads i samfundet og udnytte evner og ressourcer optimalt.