|

Indgangen til lærdom. |
Vi tilbyder undervisning i: Dansk, matematik, engelsk og tysk efter behov. Undervisningen tilrettelægges individuelt ud fra elevens behov og niveau med udgangspunkt i dennes stærke sider - såvel fagligt som socialt. Inden en egentlig udvikling kan finde sted, skal eleven genvinde troen på, at det kan nytte noget at engagere sig i skolearbejdet. De fleste har haft så mange nederlag i forhold til det at gå i skole, at det vigtigste er, at de får en fornemmelse af, at de godt kan.
Målet med undervisningen er, at de når et funktionsniveau, der muliggør et videre livsforløb enten uddannelsesmæssigt og/eller personligt, hvor de selv skal tage ansvar for egen situation.
Skoleåret afsluttes med en intern eksamen, som bliver tilrettelagt udfra elevens niveau. De elever, der har alder og faglig formåen, fortsætter skolegangen og afslutter med afgangsprøve på 9. kl. niveau i et eller flere af de tilbudte fag.
Pr. den 27/4 2003 har vi indgået overenskomst med Assens Kommune og følger således de lovmæssige krav.
|